Danmark har ét boligmarked — men to virkeligheder. Et enfamiliehus i Byen København koster næsten 15 gange en gennemsnitsfamilies disponible årsindkomst; i Vestjylland er det under 4 gange. Kløften er ikke ny, men den er vokset: siden 2005 er de dyreste landsdele steget over dobbelt så meget som de billigste. Tre perspektiver udforsker divergensen: absolutte priser, affordability målt mod indkomst, og EU's harmoniserede prisindeks opdelt på urbaniseringsgrad.
Gennemsnitlig salgspris for enfamiliehuse i alm. fri handel (1.000 kr.) pr. landsdel. Tykke linjer = hovedstadsområdet (Byen Kbh, Kbh omegn, Nordsjælland). Tynde linjer = mellemlaget (Østsjælland, Østjylland, Fyn, Vest- og Sydsjælland). Stiplede linjer = yderområder (Sydjylland, Vestjylland, Nordjylland, Bornholm).
Kilde: ejen77 · bnogle=3, overdrag=1. NB: Prisen er pr. ejendom, ikke pr. m² — niveauforskelle afspejler delvist husstørrelse.
Hvor mange års disponibel familieindkomst koster et gennemsnitligt enfamiliehus? Det røde bånd (12–18×) svarer til niveauet i London og Sydney — Byen København har ligget der i to årtier. Det grønne bånd (2,5–4,5×) markerer internationalt overkommeligt niveau — her finder man Vestjylland, Bornholm og dele af Sydjylland.
Kilder: ejen77 + indkf111 · famtyp=FAIA, indkomsttype=100, enhed=115.
EU-harmoniseret boligprisindeks (HPI) for eksisterende boliger, opdelt på urbaniseringsgrad (2015 = 100). De stiplede linjer markerer to strukturelle brud: COVID-19 (marts 2020), der udløste en opbremsning efterfulgt af en kraftig rebound drevet af lave renter og øget efterspørgsel på plads — og rentestigningerne (medio 2022), der ramte alle segmenter men korrigerede byerne hårdest.
Kilde: ejeneu · udgtyp=H12, DEGURBA-klassifikation. Data fra 2015.