Demografisk pres, aldersudgifter og arbejdsmarkedets rolle — belyst med data fra Danmarks Statistik. Baggrund for pensionsdebatten i valgkampen 2026.
I 2070 vil der være omtrent én 65+-person for hver to i den arbejdsdygtige alder (20–64). Ældrekvoten stiger fra 36% i dag til over 52% i 2070. Den arbejdsdygtige befolkning stagnerer, mens 65+-gruppen vokser fra 1,25 mio. til over 1,7 mio. allerede i 2050. Fremskrivningen er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 2025 (frdk125).
Social beskyttelse og sundhed udgør tilsammen 59% af de offentlige udgifter. Alderdomsudgifterne (COFOG 10.2) er tredoblet siden 1995 — fra 71 mia. kr. til 212 mia. kr. i 2024. Som andel af BNP er alderdom steget fra 5,7% (2000) til 7,2% (2024). ESSPROS-opgørelsen, der inkluderer ATP og arbejdsmarkedspensioner, sætter den samlede aldersrelaterede udgift til 390 mia. kr. (13% af BNP).
Pensionsreformerne har virket — delvist. Beskæftigelsen blandt 60–64-årige er næsten fordoblet fra 45% til 70% siden 2008, drevet af efterlønsreformen og højere pensionsalder. Efterlønnen er kollapset fra 141.000 til 22.000 modtagere. Men nye ordninger er opstået: seniorpension (29.000) og tidlig pension/Arne-pension (12.000) har allerede 41.000 modtagere, som delvist opvejer besparelsen. Nettoresultatet er en årlig besparelse på ca. 8 mia. kr. — men folkepensionsudgifterne vokser med det dobbelte.
Kilder: befolk2, frdk125 (demografi), off29/COFOG, esspros2 (udgifter), nan1 (BNP), ras200/ras202 (beskæftigelse), auk01 (tilbagetrækning).